Et godt arbejde

Skrevet af Michael Andersen d. 12/12 2010 Kl. 22.00

Sæderne blev tomme efter de 3 timer med underholdning, det blev hurtig gråt og trist i den store sal, her sad jeg tilbage endnu engang efter en hård arbejdes dag. Jeg traskede hjem uden håb, det eneste håb var hos købmand John, som altid havde lidt til at dulme stressen, og den skinkerne hovedpine. Jeg ilede hjem i håbet på at regnen ikke ville slå til, men alligevel våd og kold nåede jeg at blive. Som en hver anden dag, var det første jeg gjorde når jeg kom hjem, at tage et glas og en proptrækker med ind i stuen, efter et par timer blev mine øjne mindre og mindre.

Dagen efter vågnede jeg ved vækkeurets skrigen, den skreg på mig, nu skulle jeg op og af sted på arbejde. Og som altid et hurtigt varmt bad, barberes så man i det mindste så lidt i mødekommende ud. Men godt ud har jeg i det mindste altid fået af vide at jeg har usenet med mig.

Det værste var at blive genkendt på gåden af alle de spørgende mennesker, som var helt ivrig efter at tale med mig, men det var ikke altid lige det man havde lyst til efter en svær nattesøvn, og man allerede i forvejen havde en smule travlt. Men jeg nåede det altid. Der var altid stres og kaos back stage, men det første som var vigtigt for mig, min chef og alle dem som kom bare for at se mig, var min stemme, det var det der betød noget.  

Et enkelt blik op på alle de forventningsfulde publikummer som ventede spændt på det hele starter. Mit blik sinkes igen ned på de grimme gulvbrædder som egentlig var alt for gamle og slidte, en dyb indånding og blikket op igen og give den alt hvad min krop kunne. Efter mange timer på arbejdet var det igen tid til at komme hjem.